Rolf Jensen - Forsker og provokatør
Som foredragsholder spiller Rolf Jensen på flere strenge. Han er forskeren, der siden 1984 har undersøgt, læst, analyseret og vurderet sit stof. Samtidigt er Rolf entertaineren, som tilføjer formidlingen humor og uhøjtidelighed og godt kan overtales til at blive fragtet op til podiet på en elefant. Men han er også provokatøren, der stiller de spørgsmål, som får dig til at stoppe op, og inspiratoren, der sammensætter kendte elementer på en overraskende måde. Rolf Jensens foredrag udvikler sig i takt med, at nye bøger bliver skrevet. Rolf Jensen har stor erfaring som foredragsholder - både i små og meget store forsamlinger. |