Lad os for argumentets skyld antage, at vi om hundrede år alle gennemsnitlig er otte gange bedre økonomisk stillet, end vi er i dag. Og i dette ville der bestemt ikke være noget overraskende.
Jeg ser os derfor frie til at vende tilbage til nogle af religionens og de traditionelle dyders mest sikre og faste principper - at griskhed er en last, at ågervirksomhed er en forbrydelse og at kærlighed til penge er afskyelig og at den vandrer ad dydens og den sande visdoms sti, som gør sig færrest tanker om morgendagen. Vi må endnu en gang veje mål over middel og foretrække det gode for det nyttige. Vi må ære dem, som kan lære os, hvordan vi udnytter timen og dagen nyttigt og godt, disse beundringsværdige mennesker, som ikke slider og slæber til livets opretholdes.
Men vogt jer! Tiden for alt dette er endnu ikke oprundet. I mindst et hundrede år endnu må vi lade som om, at ret er uret er ret; for uretetn er nyttig, og retten ej.
Griskhed, åger og forsigtighed må være vore guder et stykke tid endnu. For kun de kan lede os ud af den økonomiske nødvendigheds tunnel ud i dagslyset.
Jeg ser derfor - i en ikke så fjern fremtid - til den største omvæltning, som endnu er indtruffet i menneskehedens historie. Det vil naturligvis ske gradvis, ikke som en katastrofe. Faktisk er udviklingen allerede begyndt. Hvad der vil ske er ganske enkelt at den økonomiske nødvendigheds problemer vil blive fjernet fra stadig større klasser og grupper af personer. Den kritiske ændring vil være indtruffet, når disse betingelser er så udbredte, at karakteren af vore forpligtelser over for vore medmennesker kan siges at have ændret sig. For det vil givetvis vedblive at synes fornuftigt for nogle at være besiddende, efter at det er ophørt med at være fornuftigt for en selv.
Vore Børnebørns økonomiske muligheder
J. M. Keynes 1930.